Fældet træ

Billedkunstner Søren Martinsens værk er udformet som en 3,15 meter lang skulpturgruppe, der forestiller et fældet og opsavet træ i fire sektioner. Delene ligger i forlængelse af hinanden med et mellemrum som et nyfældet træ om foråret.

Skulpturen har forskellige funktioner i miljøet omkring havnepromenaden. Med sin æstetiske og formmæssige kvalitet afspejler værket havnens forløb, og med et hyper-realistisk udtryk skaber skulpturen et optisk bedrag, så beskueren på afstand kan tro, at der er tale om et fældet træ, for så ved nærmere øjesyn at opdage skulpturen. Samtidig har skulpturen en social og praktisk funktion som bænk og udsigtspunkt.

Skulpturen er modelleret i keramisk ler med chamotte og brændt med begitning, bemalet med forskellige farver glasur og glaseret. Materialet er valgt fordi det efter brænding er stenhårdt og kan stå udendørs i al slags vejr. Glasurerne er smukke og farvebestandige, så eftertiden også kan få glæde af skulpturen.

Indviet
17. juni 2022

Kunstner
Søren Martinsen

Støttet af:
Statens Kunstfond,
15. Juni Fonden,
Spar Nord Fonden,
Næstvedegnens Landbrugsfond
og Holbøll A/S